Proprel
Ny medarbejder eller udnævnelse
- Passer til Nøgleansættelser og forfremmelser
- Nyhedsværdi for pressen Lav til middel
- Sværhedsgrad Lav
- Typiske medier Fagmedier, lokalmedier
En pressemeddelelse om en ny medarbejder eller en udnævnelse fortæller, at en person med en bestemt rolle er kommet til eller har fået nyt ansvar. Den er værd at sende, når personen har betydning for dine kunder eller din branche, fx en leder, en specialist eller en, der åbner for nye ydelser. Den passer til ejere og ledere, der har en fagpresse eller lokalpresse at henvende sig til, og den er en af de lettere typer at skrive, fordi den kan holdes til få linjer.
Hvornår en ansættelse er en nyhed
Pressen interesserer sig sjældent for, at en virksomhed har fået en ekstra medarbejder. Den interesserer sig for, hvad ansættelsen ændrer: en ny kompetence, en ny retning, et nyt ansvar eller en kendt profil, som branchen genkender. Spørg dig selv, hvad en læser hos et fagmedie kan bruge oplysningen til.
| Situation | Oftest værd at melde ud? | Hvorfor |
|---|---|---|
| Ny leder eller direktør | Ja | Det siger noget om virksomhedens retning |
| Specialist med ny kompetence | Ja, til fagmedier | Ændrer, hvad virksomheden kan tilbyde |
| Forfremmelse til et ansvarsområde, kunderne møder | Ja, hvis kunderne mærker det | Kunderne får en ny kontaktperson eller et nyt tilbud |
| Almindelig stillingsbesættelse | Typisk nej | Bedre som nyhed på egen hjemmeside eller til kunderne |
Er ansættelsen en del af en større omlægning, fx nyt ejerskab eller ny struktur, hører den hjemme i Større ændring i virksomheden. Så er omlægningen nyheden, og personen er et led i den.
Sådan holder du den kort og brugbar
Fagmedier skal hurtigt kunne se, hvem personen er, hvad vedkommende skal lave, og hvorfor det er relevant. Byg meddelelsen op i den rækkefølge, og lad resten være baggrund. Selve opbygningen findes i skabelonen til pressemeddelelse.
- Overskrift med navn, rolle og virksomhed.
- Første afsnit: hvem, hvilken stilling, fra hvilken dato og hvad det betyder for kunderne eller branchen.
- Kort baggrund: de uddannelser og tidligere stillinger, der forklarer, hvorfor netop denne person.
- Et citat fra personen eller fra dig som leder, der siger noget konkret om opgaven, ikke bare at man glæder sig.
- Kontaktoplysninger til en person, der tager telefonen.
Et tænkt eksempel, som er sitets eget og fiktivt: et lille tagdækkerfirma ansætter en rådgiver med baggrund i energirenovering. Overskriften kunne være “Tagdækkerfirma får rådgiver til energirenovering”, ikke “Vi byder velkommen til ny kollega”. Den første overskrift fortæller læseren, hvad der er nyt, den anden fortæller kun, at nogen er startet.
Billedet af personen
Et portræt hører normalt med. Datatilsynet skriver, at det ikke længere skelner mellem situations- og portrætbilleder, og at offentliggørelse af et billede af en identificerbar person beror på en helhedsvurdering af billedet og formålet. Aftal derfor med personen, at billedet må bruges i pressen.
Hvis en fotograf har taget billedet, er det ifølge Kulturministeriet fotografen, der har rettighederne til fotografiske billeder. Afklar derfor med fotografen, hvad billedet må bruges til. Sender du via Ritzau, kan du ifølge Ritzau vedhæfte billeder og andet materiale. Om vedhæftninger og billedplacering kan du læse i guiden om layout.
Almindelige fejl
- Meddelelsen handler om personens glæde ved jobbet i stedet for om, hvad jobbet indebærer.
- Hele CV’et står i brødteksten, så det vigtigste drukner.
- Den sendes til alle medier i stedet for til de få, hvor personens fagområde faktisk er stof.
- Personen er ikke spurgt om billede og omtale, før den sendes.
- Medarbejderne og kunderne hører om det fra pressen i stedet for fra dig. Se kommunikationsplanen til intern kommunikation.
Det afhænger af medie og person
Hvor mange fagmedier der bringer personalenyheder, og hvor stor en stilling der skal til, varierer fra medie til medie. Se, hvad de enkelte medier faktisk bringer, før du sender. Guiden kan ikke afgøre, om netop din ansættelse har nok nyhedsværdi, og den garanterer ikke omtale. Spørgsmål om ansættelsesvilkår, om hvad en tidligere arbejdsgiver må høre, eller om billedrettigheder, der ikke er til at gennemskue, hører til hos en jurist eller en rådgiver, ikke i en pressemeddelelse.
Almindelige spørgsmål
Skal jeg sende en pressemeddelelse hver gang, vi ansætter nogen?
Nej. Send kun, når ansættelsen ændrer noget for kunder eller branche. Øvrige ansættelser kan du nøjes med at fortælle om på hjemmesiden eller direkte til kunderne.
Skal personen læse meddelelsen igennem først?
Ja, det er god praksis. Personen kan rette faktuelle fejl og sige ja eller nej til billede og citater, før noget sendes.
Er det bedre at ringe til en journalist end at sende en mail?
Det afhænger af mediet og af, om du har en kontakt i forvejen. En kort mail med det vigtigste i første afsnit fungerer som udgangspunkt; et opkald kan supplere, hvis du kender journalisten. Hjælp til at vælge vinkel finder du i værktøjet til at finde din vinkel.