Efter vores vurdering passer en pressemeddelelse via Ritzau bedst til en nyhed, der er forståelig uden forklaring, og som flere redaktioner kan have brug for på samme tid. Er nyheden lokal, tidskritisk eller kræver den en samtale for at give mening, er en direkte mail til en udvalgt journalist, eventuelt med et opkald bagefter, ofte et godt valg. Ritzau er en måde at nå flere redaktioner på. Det er ikke en garanti for omtale og ikke automatisk den rigtige vej for en lille virksomhed.
Sådan fungerer en pressemeddelelse via Ritzau
Ritzau oplyser, at en pressemeddelelse sendt med Via Ritzau går direkte ind i de redaktionelle systemer hos etablerede danske medier. Udsendelsen kan ifølge Ritzau målrettes med deres database over medier og journalister. På en anden side beskriver Ritzau, at pressemeddelelsen kvalitetssikres og godkendes, inden den når medierne, og at man kan vælge nationale og internationale medier, specialmedier og relevante journalister inden for sin branche.
Det betyder tre ting i praksis. Teksten skal kunne stå alene, for du kan ikke forklare den, mens journalisten læser. Den skal være færdig, før du sender, fordi den bliver kontrolleret undervejs. Og du skal selv vælge modtagerne med omtanke. Et bredt valg gør ikke nyheden mere relevant for dem, der modtager den. Hvordan en pressemeddelelse bygges op, så den kan bruges, står i skabelonguiden.
Udsendelsesveje sammenlignet
Sammenligningen er redaktionens egen vurdering og ikke dokumenteret af Ritzau eller andre. Den skal hjælpe dig med at tænke over valget, ikke afgøre det.
| Udsendelsesvej | Passer til | Styrke | Skal du være opmærksom på |
|---|---|---|---|
| Via Ritzau | Nyheder med bred relevans, hvor teksten forklarer sig selv | Mange redaktioner på én gang | Ingen personlig kontakt; vilkår og pris skal tjekkes hos Ritzau |
| Direkte mail til udvalgte journalister | Lokale eller specialiserede nyheder | Du kan skrive til netop den journalist, der dækker feltet | Du skal selv finde de rigtige modtagere |
| Telefonisk henvendelse | Tidskritiske nyheder og historier, der skal forklares | Du får hurtigt svar på, om der er interesse | Du forstyrrer; vær kort og klar |
| Mail efterfulgt af opkald | Nyheder, du gerne vil have fulgt op | Journalisten har noget at læse, og du har en grund til at ringe | Kræver, at du kan tale om sagen på stedet |
Vælg vej ud fra nyhedens type og tidspunkt
Start med at spørge, hvem der reelt har brug for nyheden. Svaret peger som regel på vejen.
- Bred og letforståelig nyhed: Det kan være en pris eller udmærkelse eller et samarbejde med klare fakta. Her kan nyhedsbureauet være relevant, især hvis du kan pege på bestemte medier eller en branche.
- Lokal begivenhed: En åbning af en ny forretning er først og fremmest interessant for lokale medier. En direkte mail til den lokale redaktion, evt. med en invitation, er ofte mere præcis.
- Nyhed, der kræver en samtale: Det gælder fx en større ændring i virksomheden eller et svar på kritik. Ring først, eller send en kort mail og ring bagefter. Se også svar på kritik eller fejl.
- Tidskritisk nyhed: Hvis nyheden mister værdi i dag, er et opkald det mest direkte. En pressemeddelelse kan sendes bagefter, så journalisten har noget at citere fra.
Er du i tvivl om, hvilken type din nyhed er, kan du bruge værktøjet Find den vinkel, din nyhed passer til. Det giver dig et link til opslagssiden for netop den type.
Et tænkt eksempel: følgemailen til en journalist
Eksemplet er vores eget og opdigtet. Virksomheden, personerne og detaljerne findes ikke. Forestil dig et kaffebrænderi, der åbner en lille smagestue med rundvisninger, og som vil have den lokale redaktion til at kigge på det. Pressemeddelelsen er vedhæftet og står også i selve mailen, så den kan læses med det samme.
Emne: Kaffebrænderi åbner smagestue med rundvisning i bydelen – billeder vedhæftet
Hej [fornavn],
[én sætning om, hvorfor netop denne journalist får mailen]. Nyheden er denne: Fiktivt Kaffebrænderi åbner en smagestue, hvor gæster kan følge ristningen og smage på kaffen.
Pressemeddelelsen står nedenfor, og billeder og fakta ligger i vedhæftningen. Hvis du vil tale med ejeren eller se brænderiet, kan du ringe til mig på [telefonnummer]. Jeg er til at træffe hele dagen.
Venlig hilsen
[navn, titel, virksomhed]
Mailen siger, hvorfor journalisten får den, hvad nyheden er, hvor materialet findes, og hvordan man får fat i dig. Den beder ikke om omtale og gentager ikke hele meddelelsen. Et konkret eksempel på en meddelelse før og efter en omskrivning finder du i eksempelguiden.
Det afhænger af din situation, og det skal du selv tjekke
Guiden bygger kun på det, Ritzau selv oplyser på sine sider. Den nævner ikke priser, abonnementsformer, svartider eller, hvor mange journalister en udsendelse når. Ritzaus oplysninger ændrer sig, så læs vilkår og pris direkte hos dem, før du beslutter dig. Guiden siger heller ikke, at et nyhedsbureau giver omtale. Om en redaktion bruger en nyhed, afgør den selv.
Det afhænger af din egen situation, hvor mange medier der er relevante for din nyhed, hvor hurtigt den skal ud, og om du har tid til selv at finde og kontakte journalister. Overvej at spørge en fagperson, hvis meddelelsen indeholder påstande om konkurrenter eller omtaler navngivne personer, eller hvis nyheden hænger sammen med en konflikt. Det samme gælder, hvis du er i tvivl om rettigheder til billeder eller om du må vise personer på dem. Er nyheden et svar på en sag, der allerede er i gang, så læs eksemplerne på krisekommunikation først.
Spørgsmål om pressemeddelelse via Ritzau
Kan jeg bare sende pressemeddelelsen via Ritzau og vente?
Det kan du, men det sikrer ikke omtale. Ritzau oplyser, at meddelelsen går ind i de redaktionelle systemer, men ikke at den bliver brugt. Overvej en kort opfølgning til de journalister, hvor nyheden passer bedst.
Bliver min pressemeddelelse sendt ud med det samme?
Ritzau oplyser, at meddelelsen kvalitetssikres og godkendes, før den når medierne. Hvor lang tid det tager, kan guiden ikke svare på. Det skal du finde på Ritzaus egen side, især hvis nyheden har et fast tidspunkt.
Hvem får min pressemeddelelse?
Ifølge Ritzau kan du vælge nationale og internationale medier, specialmedier og relevante journalister inden for din branche. Det er dig, der bestemmer, hvor målrettet udsendelsen skal være. Jo tættere modtagerne ligger på nyheden, jo lettere er den at bruge.
Skal jeg ringe, hvis jeg allerede har sendt en mail?
Ofte er det en god idé, hvis nyheden er vigtig for dig, og du kan sige på få sætninger, hvorfor den er relevant for netop den journalist. Hvis journalisten har sagt nej, så respekter det.
