Proprel
Produktlancering: når et nyt produkt er en nyhed
- Passer til Nyt færdigt produkt eller ydelse
- Nyhedsværdi for pressen Afhænger af nyheden
- Sværhedsgrad Middel
- Typiske medier Fagmedier og lokalmedier
Et nyt produkt bliver en historie, når det ændrer noget for en bestemt gruppe læsere eller løser et problem, de kender, og ikke blot fordi det er nyt for dig. Skriv vinklen først, og giv derefter journalisten konkrete fakta om, hvad produktet gør, hvem det er til, og hvornår det kan fås, samt billeder, som må bruges. Typen passer til virksomheder med et færdigt produkt eller en ny ydelse, der kan vises frem.
Sådan adskiller du en historie fra en reklame
En enkel prøve: Kan du fortælle nyheden uden at skrive, at produktet er godt? Hvis ja, har du sandsynligvis en historie. Hvis nyheden kun består af ros, er det reklame, og en journalist har ikke noget at bygge på.
| Spørgsmål | Læses som reklame | Læses som historie |
|---|---|---|
| Hvad står øverst? | Produktets navn og fortræffeligheder | Hvad der er ændret, og for hvem |
| Hvordan er det beskrevet? | Med vurderinger og store ord | Med kendsgerninger, der kan kontrolleres |
| Hvorfor nu? | Fordi vi har noget at sælge | Fordi et behov, en årstid eller en udvikling gør det relevant |
| Hvem kan fortælle mere? | Ingen er nævnt | En person, der kan svare konkret |
Et tænkt eksempel: En lille møbelsnedker har udviklet et skrivebord, der kan skiftes mellem siddende og stående arbejde uden elmotor. Reklamen skriver, at bordet er “gennemtænkt og smukt”. Historien skriver, at det er lavet til små hjemmekontorer, hvor et elbord ikke kan være, og forklarer, hvordan mekanismen virker. Eksemplet er opfundet til denne side.
Fakta og billeder, der skal følge med
Journalisten skal kunne skrive en korrekt nyhed uden at ringe tilbage. Det kræver disse oplysninger:
- hvad produktet er, i én sætning uden pynt
- hvem det er til, og hvilket problem det løser
- hvad der er nyt, sammenlignet med det, virksomheden eller markedet havde før
- hvornår og hvor det kan fås
- hvorfor det er udviklet, og af hvem
- en kontaktperson med telefonnummer, som tager den
Til billeder er to ting værd at have: produktet fritlagt eller i ro, så det kan ses, og produktet i brug, så læseren forstår det. Et billede af ejeren eller udvikleren kan supplere. Skriv en kort billedtekst, og læg billederne ved meddelelsen frem for kun at indlejre dem. Om opsætning kan du læse mere i guiden om layout til pressemeddelelse. Sender du via Ritzau, oplyser Ritzau, at man kan vedhæfte billeder, rapporter eller andet materiale, der styrker budskabet.
Husk to ting om billederne. Kulturministeriet skriver, at det er fotografen, der har rettighederne til fotografiske billeder. Har en ekstern fotograf taget billederne, skal du derfor sikre, at pressen må bruge dem. Viser billedet en genkendelig person, skriver Datatilsynet, at offentliggørelsen beror på en helhedsvurdering af billedet og formålet. Tænk altså over, hvem der er med, og hvorfor.
Hvordan lanceringen adskiller sig fra de nærmeste typer
Handler nyheden om et nyt sted frem for et nyt produkt, hører den hjemme under åbning af ny forretning. Er det produktet, der er nyt, er det her. Ofte kan begge dele være sande på samme tid, men vælg den, der er stærkest, som hovedvinkel. Er du i tvivl, kan værktøjet til at finde din vinkel hjælpe dig med at sortere. Opbygningen af selve meddelelsen kan du følge i skabelonen til pressemeddelelse.
Det afhænger af produktet og markedet
Guiden kan ikke sige, om netop dit produkt har nyhedsværdi, og en pressemeddelelse sikrer ikke omtale. Det afhænger af, hvad medierne dækker, og hvad der ellers sker den uge. Fagmedier og lokalmedier er ofte det rette sted at begynde, men det er en generel vurdering og ikke en garanti.
Spørg en fagperson, før du sender, hvis meddelelsen indeholder påstande om helbred, sikkerhed eller miljø, som du ikke selv kan dokumentere. Det samme gælder, hvis du er usikker på rettighederne til billederne eller på, om personer på dem må vises. Guiden giver kun en grundlæggende orientering på det område.
Spørgsmål om produktlancering
Skal jeg sende en prøve med til journalisten?
Det er ikke nødvendigt som udgangspunkt. Skriv i meddelelsen, at en prøve kan lånes eller afprøves, og lad journalisten bede om den. Så sender du kun, hvor der er interesse.
Må pressen bruge de billeder, jeg selv har fået lavet?
Kun hvis du har ret til at give tilladelsen. Ifølge Kulturministeriet er det fotografen, der har rettighederne, så afklar det med fotografen, før du sender billederne ud.
Hvad gør jeg, hvis produktet ligner andres?
Find det, der faktisk er anderledes, fx en bestemt målgruppe, en ny måde at løse opgaven på eller en lokal tilknytning, og start med det. Kan du ikke pege på noget, er en pressemeddelelse måske ikke det rigtige redskab endnu.